Vanddamp resulterede i større udrykning

Der steg "røg" op fra banelegemet

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret klokken 18.13: Togdriften genoptaget. Det var harmløs vanddamp fra foring af kloakrør og ikke røg fra en evt. brand.

De danske brugere af offentlig transport har været hårdt ramt torsdag.

På Sjælland har signalfejl ført til masser af aflysninger i togdriften.

Og i Aarhus blev samtlige bybusser aflyst torsdag morgen på grund af snefald.

Røg fra banelegeme

Og nu melder Midt- og Vestjyllands Politi om problemer på strækningen Kibæk - Herning.

- Vi er til stede i Herning ved Læsøvej/Messevejen, hvor der stiger damp/røg op ved banelegemet. 

- Togdrift er standset begge retninger på strækningen Kibæk - Herning. 

Hold afstand, undgå røg fanen og følg i øvrigt politiets anvisninger, skriver vagtchefen på X.

Men klokken cirka 18.15 blev alarmen afblæst.

- Det er nu konstateret, at damp/røg hidrører fra foring af nogle kloakrør. Der er tale om ufarlig vanddamp. Togdriften genoptaget. Indsatsen er afsluttet, skriver vagtchefen på X.

Powered by Labrador CMS