Mand anholdt: Amok med kniv 

En 33-årig mand gik fredag aften på gaden i den nordjyske by Sindal og truede med kniv, oplyser politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 33-årig mand blev fredag aften anholdt af Nordjyllands Politi, efter at han havde truet flere personer på gaden ved en bodega i Sindal med kniv.

Det oplyser Ole Buus, der er vagtchef i Nordjyllands Politi, lørdag morgen.

Den anholdte er ifølge vagtchefen en, som politiet kender særdeles godt.

Politikredsens jurister er lørdag morgen i gang med at vurdere, om den 33-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Påvirket

Manden var påvirket, da han fredag blev anholdt.

- Vi har også fundet kniven, som han øjensynligt har gået og truet med til højre og venstre, siger vagtchefen.

Den 33-årige har ifølge vagtchefen også knust en rude.

Politiet fik anmeldelse om den truende mand klokken 21.25 fredag aften.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi

Powered by Labrador CMS