Annonce
Ung mand død efter skrækulykke
Fire andre også kvæstet
En 20-årig mand er søndag død efter en alvorlig trafikulykke på motortrafikvejen Rute 28 Vandelvej nær Vandel, hvor fem personer blev alvorligt skadet lørdag aften.
Det skriver Ekstra Bladet.
Politiet efterlyste kort efter ulykken en hvid Audi A3, og søndag blev føreren af bilen sigtet for vanvidskørsel.
Meldte sig selv
Annonce
Den unge mand, der nu er sigtet, havde forladt ulykkesstedet, men meldte sig selv til politiet og hans bil er beslaglagt med henblik på konfiskering.
Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Knudsen over for Ekstra Bladet.