Skræk-ulykke

Mistede herredømmet over bil og brager ind i hus

Offentliggjort

En yngre mandlig bilist har påkørt facaden af et villahus på Bygaden i Brøndby.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Henrik Andreasen kort før klokken 02.

- Vi er stadig til stede derude, så vi ved endnu ikke, præcis hvad der er sket. Vi venter på, at beredskabet trækker bilen væk fra stedet, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.57. Manden mistede ifølge vagtchefen herredømmet over bilen.

To personer i huset 

- Villaen ligger ud til en vej, og bilen kørte ind i huset. Det var ikke sådan, at bilen kørte gennem huset, men muren gik i stykker, siger han.

Der var to personer i huset, oplyser vagtchefen. Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

Politiet ved endnu ikke, hvordan manden mistede herredømmet over bilen.

En personbil har ramt et hus på Bygaden i Brøndby tirsdag aften.

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de 11 storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Kim Christiansen er politidirektør og dermed den øverst ansvarlige for Københavns Vestegns Politi.

Powered by Labrador CMS