Ung mand død efter motionsløb
23 røg på hospitalet
En ung mand omkring de 20 år er omkommet efter et stort motionsløb i Göteborg i Sverige.
Det drejer sig om løbet "Göteborgsvarvet", der blev afviklet fredag den 17. maj, hvor man ligesom kong Frederiks Royal Run kan være med på flere distancer.
Den døde unge mand havde meldt sig til på halvmaraton, skriver svt.se.
Kollapsede
Han kollapsede i forbindelse med løbet og har siden været indlagt på intensivafdelingen.
Men onsdag kom den tragiske melding, at den unge mand, der kom fra Jönköpings Län, var afgået ved døden efter at have svævet mellem liv og død i flere dage efter løbet.
Yderligere 23 deltagere i motionsløbet måtte indlægges.
De fleste af dem med varmerelaterede skader.
En person faldt om med hjertestop under Royal Run i Aarhus, men vedkommende blev reddet af tililende samaritter.