Taget på fersk gerning: Så sprang indbrudstyv i vandet

Politiet fandt lørdag en kold og drivvåd indbrudstyv efter en usædvanlig flugt

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Citathistorie: TV2 ØSTJYLLAND

Der gik lørdag formiddag meldinger om en mulig drukneulykke i Aarhus Å.

Men det var ikke tilfældet, bekræfter vagtchef Rene Ludvig.

Det hele startede, da en beboer på Carl Blochs Gade i udkanten af bykernen i Aarhus opdagede en person, der var ved at brække beboerens kælderrum op.

Han råber ad ham, og den mislykkede indbrudstyv begynder at flygte fra stedet i løb.

- Så går den vilde jagt. Og så vælger gerningsmanden at springe i åen (Aarhus Å, red.) for at komme over på den anden side, fortæller vagtchef Rene Ludvig.

Politiet kom med hundepatrulje

Personen, der havde opdaget indbrudstyven, holdt dog fortsat øje med ham, og imens kom politiet frem til stedet med en hundepatrulje.

Hunden søgte på begge sider af åen, og til sidst fandt de tyven, der drivvåd sad og gemte sig i bevoksningen langs vandet.

Kendt af politiet

Det viste sig at være en mand født i 1998, som er godt kendt af politiet fra tidligere sager.

- Han er en særdeles god ven af huset, siger vagtchef Rene Ludvig med et smil.

Han blev anholdt og sidder i øjeblikket på politigården og tørrer. Det er ved at blive afgjort, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på at varetægtsfængsle ham. I den anledning kan hans kriminelle synderegister få indflydelse, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS