Russere bag angreb på danske kommuner

En række kommunale hjemmesider gik mandag i sort og var ikke mulige at tilgå.

Flere kommuner bekræftede, at der var tale om et såkaldt overbelastningsangreb. Og meget peger på, at det var prorussiske cyberaktivister, der stod bag.

Det siger Mark Fiedel, der er chef for Center for Cybersikkerhed (CFCS).

- Når vi taler om nogle af de overbelastningsangreb, der med jævne mellemrum rammer Danmark, så er det oftest prorussiske cyberaktivister, siger han.

CFCS havde også nået at varsle en række af de danske mål, der blev ramt mandag formiddag.

På forkant

- Nogle gange udpeger de deres mål på forhånd i lukkede grupper med henblik på at mobilisere deres følgere til at deltage i angrebet.

Mark Fiedel understreger, at CFCS så vidt som muligt forsøger at være på forkant med, hvad cyberaktivisterne går efter. Dermed kan de varsle dem, der står for skud - som i denne omgang var kommunale hjemmesider.

Nedbruddet ramte blandt andet kommunale hjemmesider fra Aarhus, Vejle, Ebjerg, Dragør, Frederiksberg, Aabenraa, Haderslev, Frederikshavn, Morsø og Horsens.

Overbelastet

Vejle Kommune og Aarhus Kommune begrundede selv nedbruddene med cyberangreb - helt specifikt dDos-angreb.

Et dDoS-angreb er en forkortelse for "distributed Denial of Service" og kaldes også et overbelastningsangreb, hvor hjemmesider udsættes for så meget trafik, at de ikke kan klare det og bliver utilgængelige.

- Overbelastningsangreb er ofte noget, som primært er en gene eller et irritationsmoment. Det er sjældent, at det egentligt forårsager problemer, andet end at man ikke kan tilgå en hjemmeside i en kortere periode, siger Mark Fiedel.

Det står i kontrast til mere alvorlige angreb som for eksempel ransomware-angreb, der kan have "utroligt alvorlige konsekvenser", siger han.

Er gidsler

Ved et sådant angreb holdes data og systemer som gidsel. Det krypteres og gøres utilgængeligt, og bagmændene kræver en løsesum for dem.

Hvorfor der er nogen, der mandag har besluttet at angribe kommunale hjemmesider, kan han ikke med sikkerhed svare på.

- Rationalet bag, hvem de går efter, er ikke altid helt til at gennemskue. Aktivisterne er ude efter opmærksomhed på deres sag. Derfor går de ofte efter symbolske mål, for eksempel nogen som ser ud til at have en klar kobling til eksempelvis Danmarks støtte til Ukraine, siger han.

- Andre gange rammer de bare dem, hvor de umiddelbart tænker, her er der noget dansk, vi kan ramme.