Politiet med ny melding om etårig pige

Nu er forældrene fundet

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret: Fyns Politi har onsdag morgen meldt nyt ud om den etårige pige, der blev fundet alene onsdag morgen i et sommerhusområde ved Hasmark Strand på Nordfyn: "Vi har kontakt til familien, og den 1-årige er i god behold igen", skriver vagtchefen ved Fyns Politi på det sociale medie X.

En etårig pige er onsdag morgen fundet ved sommerhusområdet ved Hasmark Strand på Nordfyn.

Det oplyser Fyns Politi til fyens.dk.

- Pigen savner sine forældre, fortæller vagtchef Henrik Krøjgaard til mediet.

Det formodes, at pigen er taget på eventyr, og det vides ikke, hvor længe hun har været væk.

Fundet af borger

Det var en borger, som fandt pigen i området og anmeldte det til politiet klokken 07.09.

Pigen er rødhåret, og ifølge politiets oplysninger skulle hun hedde Mia.

Politiet leder efter forældrene. Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på telefon 114.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi
Powered by Labrador CMS