Politi advarer om meget farlig situation
Kan ikke styre bommene
Midt- og Vestjyllands Politi kommer mandag aften med en advarsel.
BaneDanmark har oplyst til Midt- og Vestjyllands Politi, at der er problemer med fjernstyringen af bomme ved jernbaneoverskæringer.
Det gælder jernbaneoverskæringer på det meste af den jyske vestkyst.
Det skriver vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi på X.
BaneDanmark har meddelt os, at der er problemer med fjernstyringen af bomme ved jernbaneoverskæringerne på det meste af vestkysten. Bommene kan enten ikke hæves eller sænkes, så vær forsigtig ved overskæringer. Ukendt tidshorisont #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) May 20, 2024
Risiko for fare
Problemet betyder, at bommene enten ikke kan hæves eller sænkes.
Det betyder, at du kan blive hamret ned af et tog, hvis du kører over en jernbaneoverskæring, hvor bommene er oppe, fordi der stadig kan komme et gennemkørende tog.
- Så vær forsigtig ved overskæringer, skriver vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Tidshorisonten for, hvornår problemet med fjernstyringen af bommene er løst er ukendt.