Opgiver at finde mand i fjord
Han er endnu ikke fundet, og derfor giver politiet op
Torsdag lød meldingen fra politiet, at man formodede, at en 72-årig mand var druknet, men man ledte videre.
Fredag har politiet opgivet at finde ham, skriver Horsens Folkeblad.
Hunde og helikoptere
Det var tøj på en badebro ved Alrø i Horsens Fjord, der fik både helikoptere i luften og vandsøgshunde i både.
En 72-årig mand formodes at være druknet, og den melding har politiet tidligt giver videre til mandens pårørende.
Ikke lykkedes
- Det er desværre ikke lykkes at finde ham. Vi har haft nogle eksperter til at kigge på vejr- og vindforholdene på stedet, og derudfra vurderer vi, at det ikke giver mening at søge videre efter ham i dag fredag, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, Anne Tiedemann til mediet.
Det var genstande i posen, der gjorde det tydeligt for politiet, at det var den 72-årige mand fra lokalområdet, de skulle lede efter.