Omkommer i voldsom brand

Ældre kvinde død i branden i Bellahøj

Offentliggjort Sidst opdateret

En 79-årig kvinde er afgået ved døden som følge af sine skader i en brand i Bellahøj Syd i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til Ritzau mandag aften.

- Det tyder på, at branden er opstået i hendes lejlighed, siger han.

Intet mistænkeligt

Jesper Frandsen oplyser til Ritzau klokken 21, at politiet stadig er til stede ved bygningen, men at det inden for "kort tid" vil forlade området, da branden er slukket.

- Vi har endnu ikke fastlagt en brandårsag, men der er umiddelbart ikke noget, der tyder på en mistænkelig handling, siger han.

Skal være koldt

Undersøgelser af stedet finder først sted tirsdag, når gerningsstedet er blevet koldt, oplyser han.

I første omgang lød det, at en person var kommet til skade, og at politiet var ved at klargøre en eskorte til Rigshospitalet, som folk gerne måtte være opmærksomme på.

En person er reddet ud. Røgdykkere arbejder på flere etager.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS