Annonce
Mand stukket ned med kniv
Lørdag aften modtog politiet en anmeldelse om knivstik i Nørresundby
En 30-årig mand er lørdag aften blevet stukket med en kniv i Viktoriagade i Nørresundby.
Personen er kørt på sygehuset med ikke-livstruende skader.
Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzau.
Annonce
Flere kørte fra stedet
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 20.37 lørdag aften.
Flere gerningsmænd er kørt fra stedet og politiet har iværksat en efterforskning.
Annonce
- Der er en stor tyngde af patruljer i området, og der er iværksat en massiv efterforskning både på stedet og fremadrettet, lyder det fra politiet.