Kvinde mister bilen på stedet

Igen og igen skete det. Nu har betjente inddraget køretøjet

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter adskillige forseelser måtte betjente beslaglægge en bil, som blev ført af en 54-årig kvinde. 

Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Ikke første gang

Klokken 17 kom hun kørende ad Boldhusgade i Sorø, da hun blev stoppet af en patrulje. 

Det viste sig, at kvinden ikke havde noget kørekort, og det er ikke første gang hun er sigtet for at køre uden førerret. 

Bilen var en andens

Ifølge loven har betjente pligt til at inddrage køretøjet, hvis en person gentagne gange overskrider forbuddet mod at køre uden førerret. 

Bilen tilhørte dog ikke hende selv men en 29-årig kvinde fra byen. Hun blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. 

Powered by Labrador CMS