Bil på taget ved Storebæltsbroen
Ambulance kørt fra stedet
Søndag formiddag har der været et trafikuheld ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Politiet skrev første gang om hændelsen klokken 10.40.
Her lød det, at flere baner ved betalingsamlægget på Sjællandssiden var spærret på grund af uheldet.
Bil på taget
Årsagen til uheldet var, at en bil, der trak en campingvogn, havde alt for meget fart på ved ankomsten til betalingsanlægget.
Bilen kørte derfor op bag i en anden personbil, der ventede ved betalingsanlægget.

Bilen, der trak campingvognen, bremsede kraftigt ned, men ramte den anden bil og endte på taget.
En tilkaldt ambulance er kørt fra stedet.
Personbil med efterspændt campingvogn kørte i forbindelse med nedbremsning ved betalingsanlægget op i en anden personbil. Førstnævnte endte i den forbindelse på taget. Ingen personskade. #politidk
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) April 27, 2025
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at ingen personer kom noget til ved uheldet.