Kvinde knaldet med monsterpromille
Tyede til alkohol efter skilsmisse
En 48-årig kvinde er ved Retten i Helsingør blevet dømt for at køre bil med en gigantisk promille den 28. juli 2024.
Det skriver Helsingør Dagblad.
Klokken var 04.45, da kvinden trillede ud på Nordre Strandvej i Hornbæk.
Men hun nåede kun at køre 70 meter, inden en politipatrulje fra Nordsjællands Politi vinkede hende ind til siden.
Promille på 2,42
Kvinden blæste i alkometeret, og en senere blodprøve viste en promille på 2,42 - svarende til vanvidskørsel.
Oven i det havde kvinden allerede i 2021 fået inddraget sit kørekort på grund af spirituskørsel, uden at hun senere havde fået det igen.
Trist over skilsmisse
Kvinden aflagde fuld tilståelse i retten.
Hun forklarede, at hun havde værert til sommerfest i Hornbæk og var gået fra koncepterne.
Hun var blevet skilt fra sin mand og dulmede sorgen med masser af alkohol.
Idømt fængsel
Kvinden blev idømt en måneds fængsel.
Men betaler hun en bøde på 31.000 kroner og udfører 40 timers samfundstjeneste, kan hun slippe for at ryge bag tremmer.
Hun er samtidig frakendt kørekortet i fem år, og "falder hun i", inden der er gået 12 måneder, skal hun afsone 30 dages fængsel.
Kvinden har 14 dage til at beslutte om hun modtager eller anker dommen.