Kaos i nat: Spøgelsesbilist kørte galt

En 88-årig mand er løsladt, efter at han kørte fra Herlev til Hillerød i den forkerte vejbane

Sådan er reglerne for vanvidsbilisme
Sådan er reglerne for vanvidsbilisme
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:37
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

88-årig mand sigtet for vanvidskørsel

En 88-årig mand kørte mod færdselsretningen på motorvejen fra Herlev til Hillerød.

Politiet forsøgte at standse ham, indtil han forulykkede i en rundkørsel i Gørløse.

Ingen personer kom til skade, og manden slap med mindre skrammer.

Politiet opfordrer vidner til at kontakte dem, hvis de oplevede fare under episoden.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 88-årig mand er sigtet for vanvidskørsel, efter at han sent torsdag aften kørte mod færdselsretningen på motorvejen fra Herlev til Hillerød.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Rune Mandrup.

- Undervejs og hele vejen til Hillerød forsøger vi at få ham standset og af motorvejen, indtil han kører af og forulykker i en rundkørsel i Gørløse, siger han.

Mange henvendelser

Der skete ingen personskade på hverken ham eller andre, og manden slap med "lidt skrammer", siger vagtchefen videre.

Politiet modtog første anmeldelse klokken 22.31.

- Og der kom rigtig mange anmeldelser, for det var jo et godt stykke, han kørte mod færdselsretningen. Vi fik også en anmeldelse fra Københavns Politi, lyder det fra Rune Mandrup.

Ingen mistanke

Undervejs forsøgte politiet at få manden til at køre af motorvejen. Det skete først i Hillerød, og politiet fik kontakt til manden klokken 22.50, da han kørte galt.

Manden er løsladt efter endt sagsbehandling. Politiet har ingen mistanke om påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer.

Ring til politiet

Manden blev sigtet for vanvidskørsel og måtte tage hjem uden sin bil. Den beslaglagde politiet.

Politiet har en klar opfordring til bilister, som var vidner til episoden torsdag aften:

- Hvis nogen har oplevet, at der var nærliggende fare for, at de blev påkørt i forbindelse med episoden, så må de gerne kontakte Nordsjællands Politi på 114, siger Rune Mandrup.

Herlev og Hillerød ligger cirka 30 kilometer fra hinanden.

Powered by Labrador CMS