Jages af politiet

Kan du genkende dem?

Offentliggjort

Ved du, hvem de to mænd på billederne længere nede i artiklen er?

Så vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig.

De to er mistænkt for et overfald på en 39-årig mand i Randers C. natten til søndag den 1. september.

Og nu går Østjyllands Politi ud offentligt med billeder af de to i håb om at få dem identificeret.

Ballade på værtshus

De to mænd var i en kontrovers med det 39-årige offer på et værtshus i Søndergade umiddelbart inden overfaldet.

Både den 39-årige og de to mænd forlod værtshuset, og kort efter klokken 03.34 om natten overfaldt de to den 39-årige i Odinsgade foran Borgerservice i Randers.

Gerningsmand "A" på Søndergade i Randers.

Først blev den 39-årige væltet omkuld og blev derefter sparket og slået gentagne gange, og Østjyllands Politi kategoriserer overfaldet som "grov vold".

De to mistænkte inden overfaldet.

Kan du - trods kvaliteten af billederne - genkende de to?

Så ring på telefon 1-1-4.

I en pressemeddelelse skriver Østjyllands Politi, at de to mænd også er velkomne til selv at kontakte politiet.

De to mistænkte på kældertrappen ved Borgerservice i Randers.

Så kan de blive afhørt, og efterlysningen af dem kan blive fjernet.

Powered by Labrador CMS