Golfklub står i flammer

Brød ud i nat

Offentliggjort

Natten til fredag udbrød der en større brand i en garage tilhørende Kellers Park Golf Club i Brejning, hvor flere golfvogne var parkeret. 

Ifølge vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi, er branden muligvis opstået på grund af en kortslutning i et af køretøjerne.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Brandvæsnet var fortsat i gang med efterslukningsarbejdet tidligt fredag morgen, og der er endnu ikke fastslået en præcis årsag til branden. 

Det er bygninger ved Keller Parks Golfklub i Brejning mellem Fredericia og Vejle, der står i flammer.

Ingen er kommet til skade

Der er ingen personer, der er kommet til skade, og branden har ikke bredt sig til andre bygninger. 

Detaljer om skadernes omfang er stadig uvist, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Powered by Labrador CMS