Gaderæs: Mand måtte springe for livet

BMW kørte direkte mod mand

Offentliggjort

En 34-årig mand fra København måtte springe for livet torsdag eftermiddag i Lyngby nord for København.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Ved 17-tiden befandt manden sig i en parkeringskælder .

Kørte ræs

Her kørte to biler ræs mod hinanden.

Den 34-årige viftede med armene for at få dem til at sætte farten ned.

Men det var som at vifte med en rød klud for øjnene af en tyr.

Speedede op

Føreren af den ene bil - en grå BMW - speedede i stedet op.

Og han styrede derefter direkte mod den 34-årige.

Den chokerede mand måtte springe for livet for ikke at blive ramt, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS