KLAMMERIK:

Filmede unge i omklædningsrum

Sigtet for blufærdighedskrænkelse

Offentliggjort

En mand ansat i en fodboldklub i Roskilde er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse, efter at han har filmet unge i et omklædningsrum.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse-

Det er fodboldklubben selv, der har  indgivet anmeldelsen på baggrund af en konkret mistanke mod manden.

Anholdt samme aften

Anmeldelsen er tilbage fra en dag i april i år.

Samme aften rykkede politiet ud og anholdt manden og beslaglagde hans telefon.

Manden erkendte at have lavet optagelser i omklædningsrummet.

Efter sigtelsen stoppede manden i fodboldklubben.

42 forurettede

Midt- og Vestsjællands Politi har siden haft en omfattende efterforskning, blandt andet for at identificere de 42 unge, som er forurettede i sagen. 

Alle nu blevet kontaktet, og deres forældre er orienteret.

Under efterforskningen er det kommet frem, at den ansatte kan mistænkes for i et tilfælde at have berørt en ung mand i skridtet, hvilket han også er blevet sigtet for.

- Vi er i tæt dialog med fodboldklubben og de involverede i sagen. Af hensyn til de unge ønsker vi ikke at uddybe nærmere omkring de forurettede, siger Kim Lech, politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Powered by Labrador CMS