Annonce
Dansker meldt savnet
Udenrigsministeriet er i kontakt med pårørende til dansk statsborger i Israel samt israelske myndigheder.
En dansk-israeler er meldt savnet i Israel.
Det bekræfter det danske udenrigsministerium over for DR.
- Udenrigsministeriet er i kontakt med pårørende og relevante israelske myndigheder i sagen. Da Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager, kan vi ikke give yderligere oplysninger, skriver ministeriet til mediet.
Annonce
69-årig mand
Ifølge DR's oplysninger er der tale om en 69-årig dansk statsborger, der har boet de seneste ti år i Israel, men har to børn i Danmark.
Han er angiveligt bosat i en kibbutz i området tæt på Gaza.