Beslaglægger ung mands bil

Kom tilbage for at spørge til sin fart

SÅDAN HENVENDER FOLK SIG TIL EN ATK-OPERATØR
SÅDAN HENVENDER FOLK SIG TIL EN ATK-OPERATØR
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
00:00
/
01:15
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

En ung mand vidste godt, at den ikke var helt go' onsdag eftermiddag på Paludan-Müllers Vej i  Aarhus N.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Færdselssektionen var på stedet for at kontrollere trafikanterne og der var også risiko for at blive blitzet af en politiets ATK-vogne på Paludan-Müllers Vej onsdag.

Ræsede forbi

Der er en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på kontrolstedet, men det overholdt den unge mand ikke.

Han susede forbi ATK-vognen og blev blitzet.

Kort efter kom manden tilbage til ATK-operatøren for at spørge, om han var blevet fanget i fartkontrollen.

Mere end dobbelt op

Den unge mand var blevet målt til at køre 106 kilometer i timen i 50-zonen.

Det er i kategorien vanvidskørsel.

Og kort efter blev hans bil beslaglagt af en politipatrulje fra Østjyllands Politi.

Bilen kan senere blive konfiskeret og solgt på auktion, hvor udbyttet tilfalder statskassen.

Den unge mand fik også inddraget sit kørekort, og får en større bøde og sandsynligvis også en mindre fængselsstraf.

26 sigtet

I alt blev 26 borgere sigtet efter kontrollen onsdag.

Sigtelserne fordeler sig således:

  • 10 x brug af håndholdt mobil (klip)
  • 1 x barn u/15 ej fastspændt (klip)
  • 5 x hastighed byzone (klip)
  • 1 x vanvidskørsel
  • 7 x manglende sikkerhedssele
  • 3 x kørekort ej medbragt
  • 1 x lejekontrakt ej medbragt
  • 2 x fejl og mangler
  • 1 x rødt lys, cykel
  • 1 x brug af håndholdt mobil, cykel
  • 1 x manglende hjelm på el-løbehjul
Powered by Labrador CMS