Chok i Rema 1000 

Politiet leder nu efter gerningsmanden

Fyns Politi leder nu efter en mand i alderen 18 til 25 år efter et røveri i Rema 1000 søndag aften. 

Sådan skriver Fyens.dk.

Røveriet skete på Jernbanevej i Nørre Aaby omkring klokken 20.23, da den maskerede mand truede de ansatte med en lommekniv og ordene: "Det er et røveri". 

Det lykkedes ham at stikke af med et ukendt beløb i kontanter.

Høj og spinkel

Han beskrives som 180 til 185 centimeter, spinkel, hvid i huden og talte dansk. 

Han var iklædt sort jakke, mørk hættetrøje under jakken, lyseblå jeans og mørke kondisko. 

Røveren havde et tørklæde eller en halsedisse for mund og næse.

Han havde derudover også mørke handsker på. 

Powered by Labrador CMS