Annonce
Brand spærrer vej
Branden er blusset op igen og brandvæsnet har derfor spærret vejen
En brand i en villa, der brød ud på Gl Skovvej i Tølløse torsdag eftermiddag, er fredag morgen blusset op igen.
Derfor spærrer brandfolk for al trafik på Gl Skovvej fra Hellestrupvej til Algestrupvej mens brandvæsnet arbejder.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Annonce
Politikredsen skriver videre, at man ikke på nuværende tidspunkt kan sige hvor længe afspærringen vil vare.
Helt overtændt
Branden blev anmeldt torsdag klokken 17.26.
Annonce
Da brandfolkene nåede frem var stuehuset helt overtændt.
Der var ingen personer i huset.
Politiet skal nu undersøge årsagen til branden.