SKETE DØDULYKKE SIDSTE ÅR:

Bil ender i sø efter ulykke

Går helt galt i kryds, hvor der skete dobbelt dødsulykke sidste år

Offentliggjort Sidst opdateret

En bil er endt i en sø efter en ulykke mandag morgen ved Løvet små 20 kilometer syd for Silkeborg.

Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Søren Liisberg, til Nyheder.dk.

- Vi får det, som om de to biler er kørt sammen i krydset Vingumvej/Løvetvej.

- Derefter er den ene bil endt i en sø ved krydset.

- Der skal ikke være nogen personer i bilen i søen, siger Søren Liisberg til Nyheder.dk.

Ukendt tilstand

Meldingen om sammenstødet kom klokken 08.25. mandag morgen.

Der er tilkaldt flere ambulancer til ulykken.

Hvorvidt de involverede personer er kommet til skade, har vagtchefen ikke fået nogen melding om fra sin patrulje på stedet.

Billeder fra stedet viser, at der er tilkaldt mindst to ambulancer. 

Det er kun lidt over et år siden, at der skete en dødsulykke i samme kryds.

Her blev en 33-årig og en 50-årig mand fra Sønderjylland dræbt, da en lastbil påkørte deres varebil.

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.2

 

Powered by Labrador CMS