Betjente jagter mystisk mand

Hvis man genkender manden, vil politiet gerne informeres

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre mand er ifølge Fyns Politi blevet udsat for afpresning, og nu leder betjente efter to gerningsmænd. 

Sådan skriver politikredsen i en pressemeddelelse. 

Fanget på overvågning

Det er lykkedes at få et overvågningsbillede af en af de mistænkte, da han hævede penge på mandens dankort. 

Billederne stammer fra en automat i Glamsbjerg 10. november 2024. 

Under efterforskning

- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.

Hvis man har informationer om den mistænkte, skal man kontakte Fyns Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS