Håndgranat sprang i nat

Et voldsomt brag lød natten til fredag i Odense

Offentliggjort

Natten til fredag lød et voldsomt brag i Æbleskivegyden i Odense, og nu har Fyns Politi fundet frem til, hvad årsagen er. 

Sådan skriver politikredsen i en pressemeddelelse på baggrund af flere undersøgelser.

Skyldes en håndgranat

- De undersøgelser er nu færdige, og det er på den baggrund, at Fyns Politi nu melder ud, at braget formodentligt skyldes en håndgranat, som blev bragt til sprængning af en eller flere endnu ukendte gerningspersoner.

Ingen personer er kommet til skade og ingen personer er anholdt i sagen. 

Søger vidner

Eksplosionen fandt sted klokken 01.42 natten til fredag og siden da har betjente og EOD arbejdet på stedet. 

Fyns Politi mener dog ikke, at der er grund til at borgere i området føler sig utrygge. 

Hvis man har observeret biler eller mistænkelig adfærd i området, skal man kontakte Fyns Politi på telefon 114. 

En håndgranat blev natten til fredag sprængt i Æbleskivegyden i Odense.
Powered by Labrador CMS