Betjente jager disse kvinder
Politi beder om hjælp til at identificere kvinder
Københavns Politi jager to kvinder efter et svindelnummer i en eksklusiv forretning på Kongens Nytorv i København.
Fredag den 10. marts 2023 købte de to kvinder en dyr taske med et stjålet betalingskort i Chanel-forretningen på Kongens Nytorv 28.
De havde desuden forsøgt at købe andre varer i samme forretning for et stort beløb, men i det tilfælde blev betalingen afvist.
Efterfølgende forlod begge kvinder stedet.
Hjælp os
En længerevarende efterforskning af sagen er ikke ført til, at de to kvinder er blevet identificeret, så derfor udsender Københavns Politi nu en efterlysning af dem.
Kvinderne beskrives som:
A: Mørk i huden, kraftig af bygning, krøllet mørkt hår. Hun var iført brunt træningstøj og sort t-shirt.
B: Mørk i huden, kraftig af bygning, langt mørkt hår. Hun var iført grå jeans, grå top og en sort dunjakke af mærket Canada Goose.
Ved du noget om kvinderne, kontakt da venligst Københavns Politi på telefon 1-1-4.