Mand trængte ind på børneværelser - politi overså motiv

I årevis trængte en mand igen og igen ind på børneværelser med sovende børn. Politiet erkender kritik

Det Vigtigste På Gerningsstedet
Det Vigtigste På Gerningsstedet
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
03:08
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Politi kritiseres for håndtering af sag om mand på børneværelser

En mand fra Roskilde er blevet idømt halvandet års fængsel for at have trængt ind på børneværelser og krænket børn. Midt- og Vestsjællands Politi kritiseres i en ny TV 2 dokumentar for deres mangelfulde håndtering af sagen.

Politiet erkender, at de burde have reageret hurtigere, da de modtog anmeldelser om mandens handlinger. Den 22-årige mand har anket sin dom, men er igen blevet tiltalt for nye forbrydelser mod børn.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Igen og igen sneg en mand sig ind på børneværelser i Roskilde, hvor der lå sovende børn.

I 2023 blev han idømt halvandet års fængsel for at være trængt ind på børneværelser og krænket børn, som han befølte på fødderne.

Men op til det ligger et forløb, hvor Midt- og Vestsjællands Politi i en ny dokumentar på TV 2 kritiseres for at have handlet mangelfuldt og sjusket.

Kritikken kommer fra advokat Mette Grith Stage, der har gennemgået sagsforløbet for TV 2. I dokumentaren fortæller flere forældre også om deres oplevelser.

Politiet erkender 

Midt- og Vestsjællands Politi erkender, at politiet burde have reageret hurtigere og grundigere, da kredsen i 2022 modtog en række anmeldelser fra familier om, at manden var gået ind på børneværelser.

Det erkender politikredsen over for TV 2 Dokumentar.

Ifølge vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard købte politiet langt henad vejen mandens egen forklaring om, at han var gået ind på børneværelser, fordi han ville stjæle noget.

- Jeg er ked af, at vi simpelthen overså en eller anden form for motiv med den her unge mand, som vi måske burde have set lidt tidligere, siger han i dokumentaren.

Midt- og Vestsjællands Politi erkender kritik i sag om mand, der trængte ind til sovende børn i Roskilde-området. (Arkivfoto).

Har igen begået forbrydelser 

Den 22-årige mand ankede i december 2023 sin dom og blev sat på fri fod, indtil ankesagen kunne komme for.

I mellemtiden har han ifølge politiet dog igen begået forbrydelser, hvor han er gået ind til børn om natten.

Han er blevet tiltalt for to tilfælde. I det ene tilfælde har han ifølge politiet befølt pigen på en måde, så det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder.

De to nye forhold skal være sket i april og maj i 2024. Kort efter blev han anholdt af politiet og fængslet på ny.

Går efter forvaring 

Den nye sag kommer for retten 23. april. Her vil anklageren gå efter at få manden idømt forvaring - altså indespærring på ubestemt tid.

Forvaring kan gives til personer, som er særligt farlige, når det er nødvendigt for at beskytte samfundet mod vedkommende.

Manden ønsker ifølge TV 2 ikke at oplyse, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Ifølge TV 2 ønsker han ikke at kommentere de øvrige sager, men oplyser via sin advokat, at han er ked af den utryghed, han har skabt. Han er flov over, at det skete og vil gerne undskylde, selv om han ved, at det ikke er nok.

Powered by Labrador CMS