Betjent fyret: Stjal 180 kilo ost

Skulle sikre ulykkesstedet - i stedet brugte betjenten tiden til at stjæle en stor portion ost

Offentliggjort

En tysk politibetjent er blevet fyret efter at have stjålet 180 kg cheddarost fra en lastbil, der var væltet efter en trafikulykke. 

Betjenten, som oprindeligt var sat til at sikre ulykkesstedet, havde appelleret den oprindelige dom - men den sag har nu tabt og han er blevet fyret.

Det skriver mediet DW.

Under retssagen kom det frem, at politibetjenten havde fået hjælp fra en ansat i et bjærgningsfirma til at læsse ost fra den væltede lastbils kølecontainer over i en politiminibus.

I alt blev ni pakker ost, hver på 20 kg, fjernet fra stedet. 

Mente den næsten var værdiløs

Betjenten forsvarede sig med, at osten var næsten værdiløs på grund af brud på kølekæden og ønskede at redde den fra at blive ødelagt. 

Retten fandt ham dog skyldig i tyveri under tjeneste, hvilket skadede politiets omdømme, rapporterer DW.

Powered by Labrador CMS