Dødstal stiger hele tiden
Pløjede gennem menneskemængde
Dødstallet stiger med skræmmende fart efter angrebet på et julemarked fredag aften i den tyske by Magdeburg i delstaten Sachsen-Anhalt.
Kort før klokken 21.30 rapporterer bild.de, at 11 foreløbig mennesker meldes dræbt, efter at en mand i en mørk BMW klokken 19.04 i høj fart kørte direkte ind i menneskemængden.
Op mod 80 er sårede efter det, myndighederne betegner som et regulært angreb.
Anholdt
Gerningsmanden til angrebet er anholdt.
Hvad motivet til det forfærdelige angreb er, er endnu uvist.
Efter angrebet flygtede folk i panik, mens udrykningskøretøjer strømmede til ulykkesstedet for at hjælpe de mange sårede.
Den tyske avis WELT har via kilder i sikkerhedstjenesten erfaret, at gerningsmanden er født i 1974 og stammer fra Saudi-Arabien.
Han skal have lejet bilen, han brugte til angrebet, kort tid inden han pløjede igennem menneskemængden på julemarkedet i Magdeburg.