Beruset mand kunne ikke finde hjem

Mor kimede politiet ned

Offentliggjort

En bekymret mor satte politiet i arbejde, da hendes berusede 18-årige søn ikke kunne finde hjem i weekenden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Natten til lørdag klokken 04.06 alarmerede moderen politiet.

Vidste ikke hvor han var

Moderen var forinden blevet kontaktet af unge mennesker, der havde været til fest med hendes søn i Himmelev ved Roskilde.

Sønnen var gået fra festen og havde ringet til dem og sagt, at han ikke vidste, hvor han var.

Moderen fik fat på sønnen, der inden hans telefon gik ud nåede at fortælle, at han befandt sig i en haveforening.

Efter moderens anmeldelse rykke politiet ud og ledte efter manden med politihunde i det område, han skulle befinde sig i.

Betjentene fandt ham dog ikke.

Men klokken 08 lørdag morgen blev han fundet i god behold af en politipatrulje på en bænk i Roskilde, hvorefter hans mor hentede ham.

Powered by Labrador CMS