Ræsede forbi politiets arbejde på motorvejen

Én skal op til teori- og køreprøve for at beholde kortet

Det koster din fartbøde
Det koster din fartbøde
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:54
LIVE
Offentliggjort

En række bilister får en kedelig hilsen fra Nordjyllands Politi efter en kontrol mandag af tunge køretøjer på rastepladserne Glenshøj Øst og Glenshøj Vest, Nordjyske Motorvej.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med kontrollen af de tunge køretøjer, var hastigheden på motorvejen nedsat til 50 kilometer i timen, fordi strækningen blev betragtet som en arbejdsplads.

Og det var der mange bilister, som ikke respekterede.

Op til ny kørekrøve

Ud af de mange der blev blitzet, får 12 et klip i kortet.

En person kørte så hurtigt, at vedkommende får en betinget frakendelse af kørekortet.

I forbindelse med kontrollen af de tunge køretøjer var der fartkontrol på motorvejen, og flere respekterede ikke den nedsatte hastighed.

Personen skal dermed bestå en kontrollerende teori- og køreprøve for at beholde kortet.

Hos førerne af tunge køretøjer blev der konstateret overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserrne samt fejl på kontrolapparatet. Dette gjaldt både for danske og udenlandske køretøjer/chauffører.

Nogle af de tunge køretøjer havde også fejl og mangler, der betyder, at de bliver indkaldt til syn.

Politikommissær Claus Kjær-Pedersen er godt tilfreds med de forskellige myndigheders indsats og samarbejde i forbindelse med kontrollen:

- Vi fik en del køretøjer i igennem, men desværre må vi – når vi ser på resultaterne og de fejl vi fandt undervejs – sande, at et vedvarende kontroltryk på vejnettet er strengt nødvendigt, siger  Claus Kjær-Pedersen, der er leder af politiets Tungvogncenter Nord.

Powered by Labrador CMS