Bed finger af kvindelig ansat

74-årig mandlig beboer på plejecenter dømt til psykiatrisk behandling

Offentliggjort

En 74-årig plejehjemsbeboer på Bornholm er blevet dømt til psykiatrisk behandling efter et 'legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter'.

Det skriver netavisen Bornholm.nu.

Den 74-årige mandlige beboer på Plejecenter Klippebo i Gudhjem bed nemlig yderste led af ringefingeren af den 54-årige ansatte. 

Det skete om aftenen den 23. februar i år.

Varige mén

Kvinden pådrog sig varige men og det takserede Retten på Bornholm til ' ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen på ubestemt tid.', skriver Bornholm.nu.

Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuelt at anke dommen til Østre Landsret.

Powered by Labrador CMS