Annonce
Banker ind i modkørende under overhaling
Frontalulykke søndag eftermiddag
To biler er banket frontalt sammen søndag eftermiddag på Ringkøbingvej i Midt- og Vestjyllands Politikreds.
Ulykken er sket i retning fra Ringkøbing mod Herning vest for Videbæk.
Politi og redning blev alarmeret klokken 16.54.
Annonce
Overhaling gik galt
Ulykken er sket i forbindelse med en overhaling.
- En bil der er i gang med at overhale banker frontalt ind i en modkørende bil, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til Nyheder.dk.
Annonce
- En eller flere er kommet til skade - jeg ved ikke hvor mange, siger Ole Vanghøj.
Dirigerer trafikken
- Der er tale om ikke-kritisk tilskadekomst, men dog personskade, siger Ole Vanghøj.
Betjente dirigerer netop nu trafikken på ulykkesstedet.