Annonce
13-årig pige forsvundet siden søndag aften
Politiet har udsendt en efterlysning af hende
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den 13-årige Jashmin Solli Nielsen, der blev meldt savnet søndag aften på sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg.
Jashmin har følgende signalement:
- Pige
- 13 år
- 160 centimeter høj
- Almindelig af bygning
- Lyst, brunt, langt hår
- Var sidst set iført hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt hvide/guld/sorte Nike-sko
Annonce
Politiet søger bredt for at finde pigen og beder nu offentligheden om hjælp.
Syd- og Sønderjyllands skriver i en pressemeddelelse, at der umiddelbart ikke er noget, der indikerer, at hun kan være udsat for en forbrydelse.
Tilbage i trygge rammer
Annonce
"Men vi vil naturligvis gerne finde hende, så hun kan komme tilbage i trygge rammer", skriver politikredsen.
Har du set Jashmin Solli Nielsen, eller har du oplysninger om, hvor hun kan befinde sig, så kontakt Politiets Servicecenter på telefonnummer 114.