Annonce
12-årig pige jagtet af mystisk mand i kassevogn
Politiet søger vidner til episoden
En kun 12-årig pige blev tirsdag jagtet af en mand i en rød kassevogn.
Det skriver TV 2 Nord.
Manden forsøgte at lokke den 12-årige pige ind i sin røde kassevogn i nærheden af skoletandplejen i Sindal.
Annonce
TV-stationen har talt med vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, der bekræfter episode.
Pigens mor har anmeldt hændelsen tirsdag klokken 18.14.
Spurgte om navn og alder
Annonce
Ifølge moren holdt manden ind til siden og spurgte den 12-årige pige om hendes navn, alder samt om hun ville have et lift.
Da pigen løb fra stedet fulgte manden efter.
Den røde kassevogn har enten ingen nummerplade - eller kun nummerplade bagpå.
Hvis man har set bilen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.