To med ambulance efter alvorlig ulykke
Biler banker ind i hinanden i kryds
To personer er kommet alvorligt til skade i en ulykke lørdag eftermiddag syd for Aalborg.
To personbiler bankede sammen i et t-kryds mellem Gunderupvej og Essendrupvej.
- Den ene kommer ud fra en sidevej og så støder de sammen. Vi opfatter det som en vigepligtsforseelse, siger Karsten Højrup, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Nyheder.dk.
Alvorligt
- Det er alvorligt for begge bilister, siger Karsten Højrup.
Der var kun førerne i de to personbiler.
Der er tale om en mand og en kvinde.
Begge er hastet på hosptalet med ambulancer efter ulykken.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 14.24.
Der er tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge ulykkesstedet og køretøjerne.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt, der er blevet kørt, om der er fordøgt opbremsning etc.
Bilinspektører tilkaldes som regel kun til alvorlige ulykker eller dødsulykker.