Se video og billeder: Rørende afsked med Ulla Jessen

De kendte sagde i dag farvel til skuespilleren ved bisættelsen i Holmens Kirke

Offentliggjort Sidst opdateret

Familie, venner og kolleger tog tirsdag afsked med skuespilleren Ulla Jessen i Holmens Kirke.

I oktober sidste år blev skuespilleren Ulla Jessen fundet af sin eneste søn, Johan, hjemme i sengen i sin lejlighed. 

Hårdt ramt

Hun havde fået en blodprop fire dage forinden, og havde stadig puls, da hun blev opdaget.

Den lange behandlingstid gjorde, at hun efterfølgende blev hårdt ramt af lammelser i venstre side, så hun måtte tilbringe resten af sin tid på plejehjem.

Den 15. november sov hun stille ind i en alder af 77 år.

Talte kun godt om andre

Frisør Tage Frandsen mindedes sin ven gennem 36 år.

- Det er en stor sorg, at hun ikke længere er blandt os. Ulla var en skøn kvinde, et positivt menneske, der kun talte godt om andre, sagde han til Nyheder.dk foran kirken.

Gode veninder siden 80'erne

Skuespiller Lise-Lotte Norup var også tilstede.

- Vi kendte hinanden fra 80’erne og har været gode veninder siden. Jeg kommer til at savne hende.

Minderne står i kø

Instruktør Jan Hertz mindedes deres fælles tid.

- Vi startede på børneteater og lavede revy sammen. Hun var en fantastisk vært på Plænen i Tivoli, hvor jeg engagerede hende.

Dansk kultur har mistet

Sanger Kirsten Siggaard var også til stede.

- Ulla var en farverig kvinde, som man kun kunne holde af. Dansk kultur har mistet en stor personlighed.

Bisættelsen var en smuk afsked, hvor Ullas minde blev æret med varme ord og gode minder.

Skuespilleren blev klappet af sted i rustvognen - en symbolsk handling til ære for den sidste rejse og som en respektfuld tak for bidraget til kulturen og kunsten.

Se de kendte deltagere herunder:

Kendisfrisør Tage Frandsen kom med en kæmpe buket.
Skuespiller Lise-Lotte Lohmann sagde farvel.
Skuespiller Lars Arvad og hustruen Michelle.
Kirsten Siggaard havde kendt Ulla Jessen i mange år.
Skuespillerkollegaerne Rasmus Krogsgaard og Rikke Buch Bendtsen.
Torben Træsko fra Cirkusrevyen og hustruen Susanne.
Lise-Lotte Norup med gemalen Bo Siggaard.
Jan Hertz sagde farvel til sin mangeårige samarbejdspartner Ulla Jessen.
Tekstforfatter Leif Maibom og fru Jonna.
Ulla Jessen underviser og optræder med stor glæde trods en høj alder.
Den nærmeste familie med sønnen Johan og de to børnebørn
Bisættelsen fandt sted fra Holmens Kirke i København.
Kendisfrisør Tage Frandsen kom med en kæmpe buket.
Powered by Labrador CMS