Ramt af blodprop i hjernen
Sønnen fandt skuespiller Ulla Jessen hjælpeløs i sengen
Skuespiller Ulla Jessen, der blandt andet er kendt fra 'Taxa' og 'En by i provinsen', er blevet ramt af en blodprop hjernen.
Det oplyser hende søn Johan Jessen til Ekstra Bladet.
Johan Jessen fortæller, at familie blev bekymrede, da ingen havde hørt fra hende i flere dage, og at han derfor tog ud til hendes lejlighed.
Lå i sengen
Her fandt han hende liggende hjælpeløs i sengen.
- Min mor blev kørt på hospitalet med udrykning og kom direkte i CT-scanneren, hvor lægerne kunne konstatere, at hun var ramt af en blodprop i højre side af hjernen, siger han til Ekstra Bladet.
Lammet i venstre side
Johan Jessen fortæller også, at hans mor er lammet i venstre side af kroppen og i ansigtet, samt at det påvirker hendes tale.
Men heldigvis også, at hun kan gøre sig forståelig og desuden genkende folk.