Sarah-Sofie Boussnina tager verden med storm
Den danske skuespiller får vilde oplevelser med international hovedrolle i den nye 'Dune'-serie
Sarah-Sofie Boussnina indtager rollen som Prinsesse Ynez i ’Max’ nye ’Dune: Prophecy’-serie, der fik snigpremiere onsdag aften i Grand Teatret, inden der blændes op for afsnittene på streamingtjenesten fra 18. november.
En overvældende oplevelse
- Det var vildere at være med i, end jeg overhovedet havde forestillet mig, sagde den 33-årige skuespiller til Nyheder.dk ved ankomsten på den røde løber.
Hun måtte rive et helt år ud af kalenderen til optagelserne, der fandt sted i den ungarske hovedstad Budapest.
Arbejdsboblen gav fokus
- Det er så intenst, når man optager film, så det var faktisk fint at være i en arbejdsboble. Når jeg ikke var på optagelser, trænede jeg stunts, så der var ikke meget tid ved siden af, lød det fra Sarah-Sofie, der heldigvis havde familien bestående af manden Louis Samson og deres datter Mimi på 2 ½ år på sidelinjen.
Familien gav styrke
- Uden dem tæt på havde det nok været for hårdt, mente science fiction-skuespilleren, der allerede har præsenteret serien ved premierer i både New York City og London.
Og hun er klar til mere af slagsen, hvis det skal være.
En passion for universet
- Det ville være fedt. Jeg føler mig bare så heldig at være med i et univers, der betyder så meget for så mange mennesker i forskellige aldre. Der er folk, som er vokset op med bogen og de film, der ligger bagud, og jeg håber bare, de kan lide den nye alle sammen, sagde hun med et smil.