Sarah-Sofie Boussnina måtte rive et år ud af kalenderen

Den danske skuespiller medvirker i nye afsnit af HBO-serien 'Dune', der snart får premiere på Max

Offentliggjort Sidst opdateret

Sarah-Sofie Boussnina indtager rollen som Prinsesse Ynez i den internationale HBO-serie 'Dune: The Prophecy', der forventes at få premiere til efteråret på streamingtjenesten Max.

En imponerende rollebesætning

- Jeg er bare spændt på, at det kommer ud. Der er forskellige andre ting i gærde, men dem kan jeg ikke fortælle om endnu, sagde den 33-årige skuespiller til Nyheder.dk ved sidste uges premiere på 'The Penguin' i Dagmar.

Fandt sted i Budapest

Optagelserne til serien foregik i Budapest, hvor Sarah-Sofie endte med at tilbringe et helt år.

Alene kunne det have været en udfordring at være væk så lang tid, så skuespilleren valgte at tage familien med. Hendes mand, Louis Samson, og deres toårige datter var ved hendes side i den ungarske hovedstad.

Undgik savn

- Kæresten rejste frem og tilbage til sit arbejde - det gik alt sammen, så jeg undgik at savne dem, fortalte hun videre. 

- Det var en fed oplevelse, hvor jeg lærte meget. Jeg arbejdede sammen med folk, som jeg ser sindssygt meget op til, lød det med begejstring.

Stærk rollebesætning

Det berømte Dune-univers byder på en stærk rollebesætning med stjerner som Emily Watson, Olivia Williams, Travis Fimmel, Jodhi May, Mark Strong og Josh Heuston.

Emily Watson spiller hovedrollen som Valya Harkonnen.

Træder frem i rampelyset

Sara-Sofie Boussnina har tidligere løftet roller i serier som 'Lærkevej', '1864' og 'Tvillingerne og julemanden'.

Med 'Dune: The Prophecy' træder hun endnu længere ind i det internationale rampelys.

Sarah-Sofie Boussnina tilbragte et helt år på filmoptagelser i Budapest
Powered by Labrador CMS