Nummer to er på vej
Dar Salim og hans forlovede, Nanna Boline Lindhardt, skal være forældre
Dar Salim har fået en fod indenfor i Hollywood, og også i privatlivet har han travlt.
Den 46-årige skuespiller og hans forlovede, Nanna Boline Lindhardt, skal nemlig være forældre.
Det bekræfter Dar Salim selv over for Billed-Bladet.
Parret blev forlovet i januar, og det er deres første fælles barn.
Har et barn i forvejen
Dar Salim har i forvejen sønnen Zidane Storm Salim på 13 år med filmproduceren Meta Louise Foldager.
Ved EchoPrisen 2024 modtog Dar Salim prisen som Årets Skuespiller, og i sin takketale afslørede han for første gang, at han var blevet forlovet med en dengang ukendt kvinde.
- Jeg vil gerne takke min kæreste - nej, hun er min forlovede - for hun sagde ja!, sagde han ifølge Ekstra Bladet ved prisuddelingen.
Ukendt bryllupsdato
Senere blev det kendt, at Nanna Boline Lindhardt er den kommende brud.
Hvor og hvornår brylluppet skal stå, annoncerede skuespilleren ikke.
Dar Salim har gennem de seneste mange år været et kendt ansigt på både den internationale og den danske filmscene.
Spillede over for megastjerne
Han er mest kendt for sin hovedrolle i den actionfyldte filmserie "Underverden", som han også blev hædret for til EchoPrisen.
Derudover har han medvirket i hitserien "Game of Thrones".
I marts var han aktuel i Netflix-serien "The Gentlemen", og i maj kom det frem, at han skal spille over for den amerikanske skuespiller Chris Pratt i serien "The Terminal List: Dark Wolf".
I 2023 spillede han over for filmstjernen Jake Gyllenhaal i "The Covenant".