Melania: -Jeg gør det ikke igen
Hvordan end det kommer til at gå for ægtemanden, har hun forsvoret én ting: Hun gør det ikke igen
Det er yderst begrænset, hvad offentligheden har set til Melania Trump i forbindelse med hendes mands kampagne for igen at blive USA's præsident.
Og skulle Donald Trump vinde valget, der finder sted i november, skal man ikke forvente, at det bliver ret meget anderledes.
Hun vil ikke
For Melania har ganske enkelt ingen intentioner om igen at skulle være 'førstedame' på fuld tid.
Det afslører en kilde tæt på Trump-parret i et interview med Page Six.
- Hun har indgået en aftale med sin mand om, at såfremt han vinder valget, så vil hun ikke være førstedame 24/7, siger kilden.
Bekymret for sønnen
En af årsager skulle angiveligt være, at Melania har planer om at tilbringe en stor del af sin tid i New York, hvis parrets fælles søn, Barron Trump, starter på universitetet der.
Ifølge kilden er hun bekymret for at sønnen skal studere i en overvejende demokratisk by samtidig med, at hans far er republikansk præsident.
Kilden siger desuden, at Melania Trump har fuld opbakning til sit standpunkt fra sin mand.