Heino Hansen i ukendt farvand

Den 40-årige komiker har scoret nyt job

Offentliggjort

Heino Hansen har prøvet mangt og meget. 

Men nu kaster han sig ud i noget, han overhovedet ingen erfaring har med.

TV 2 kan nemlig afsløre, at kanalen har hyret den nu 40-årige komiker som sportskommentator. 

På ukendt grund

Helt præcis til at kommentere keglebillard-eventet Skomager Champ, der spilles den 27. og 28. december.

Der er dog en god grund til, at Heino Hansen nu kaster sig ud på ukendt grund.

- Det gør jeg, fordi den her nørdede interesse for billard endelig kan kaste et job af sig, og nu har jeg dyrket den her sport i snart tre årtier, uden at telefonen har ringet.  Så når først verden har fået øjnene op for det, så har jeg virkelig lyst til at være en del af det, forklarer han. 

Nok er der tale om debut, når Heino Hansen skal kommentere keglebillard-eventet Skomar Champ for TV 2. Men det er ikke tv-erfaring, han mangler. Her ses han sammen med Tina Müller som DR værtsduo ved Dansk Melodi Grand Prix 2023.

En garvet medkommentator

Heino Hansen kan heldigvis se frem til at kunne læne sig op af rutinerede kræfter ved Skomar Champ .

Han skal nemlig kommentere eventet sammen med TV 2's garvede sportskommentator Ulrik Jönsson.

Powered by Labrador CMS