Varsler voldsomt vejr over Danmark

Ifølge DMI er der udsigt til, at især den sydlige og den vestlige del af Jylland kan få kraftig regn søndag

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag eftermiddag er der risiko for, at kombinationen af varm og fugtig luft kan give skybrud flere steder i Jylland.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et varsel på sin hjemmeside.

Et skybrud betyder, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Fra middagstid

DMI skriver, at det især er i området fra Sønderjylland og nordpå, op over den vestlige og centrale del af Jylland mod Thy, at der er udsigt til meget regn søndag.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

Det varsel, som DMI har udsendt lørdag aften, gælder fra klokken 12 søndag og frem til klokken 21 søndag aften.

I resten af Danmark er der også udsigt til regn, men her er der større usikkerhed om, hvorvidt det kan ende med skybrud.

DMI varsler voldsomt vejr søndag.
Powered by Labrador CMS