Ulve trænger ind i villakvarter

Myndigheder holder øje med dem

Vi frygter i stigende grad ulven - Dagens Nyhedsoverblik
Vi frygter i stigende grad ulven - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:52
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Myndighederne er bekendte med, at der i weekenden blev observeret flere ulve i Oksbøl, der ligger vest for Varde.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som holder øje med ulves adfærd i Danmark, til Ritzau.

Flere ulve gik rundt i villakvarteret.

Holder øje

- Vi holder øje med, at ulvene ikke begynder at udvikle problematisk adfærd og eksempelvis mister deres naturlige skyhed over for mennesker, siger Lasse Jensen, der er funktionsleder i styrelsen.

- Skulle det på et tidspunkt ske, at en ulv mister sin naturlige skyhed over for mennesker, vil vi skræmme den væk eller, hvis nødvendigt, regulere den pågældende ulv.

Flere medier talte søndag med borgere i byen, som havde observeret ulve i Oksbøl lørdag aften.

Så sunde ud

En af borgerne fortalte TV Syd, at ulvene så sunde ud, som de stod der på vejen i et villakvarter.

Funktionsleder Lasse Jensen siger mandag, at hvis man støder ind i en ulv i en by, så er det med stor sandsynlighed fordi, at den uforvarende har forvildet sig derind.

- Man skal lade ulven passere og lade den søge væk og ud af byen. Man skal ikke følge efter den hverken til fods, på cykel eller i bil, siger han videre.

Powered by Labrador CMS