Syv nye lottomillionærer

Her er gevinsterne vundet

Offentliggjort Sidst opdateret

Påsken har budt på millionregn ud over danske lottospillere - ud over det sædvanlige.

Hele syv danskere kan efter lørdagens lottotrækning kalde sig millionærer.

Årsagen er Super Millionærchancen; en ekstra trækning, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen om fem gevinster á 1.000.000 kroner.

De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:

  • En heldig kunde fra Lolland, som har spillet med via mobilen
  • En kupon købt hos Kvickly Nørrebro i København
  • En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via abonnement
  • En kupon købt hos Service Kiosk Rødager Allé i Rødovre, som udover millionen såmænd også gemte på 4 rigtige, hvilket udløser en ekstra gevinst på 70 kr. Den samlede gevinst lyder således på 1.000.070 kr.
  • En heldig kunde fra Lolland, som har spillet med via abonnement

Yderligere to millionærer

Ud over de fem millionærer fra ekstratrækningen, blev der også trukket de to ’sædvanlige’ millionvindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr.

De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.

De to heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:

  • En kunde fra Aarhus Kommune, som har spillet med online
  • En kupon købt hos Circle K i Korsør

Trods lørdagens trækning bød på hele syv nyudklækkede millionærer, var der ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.

Powered by Labrador CMS