Smitten stiger igen
Flere bliver indlagt
Hvis man har på fornemmelsen, at store dele af befolkningen stadig slås med feber og andre dårligdomme, så er man formodentligt ikke helt gal på den.
Antallet af påviste smittetilfælde og indlæggelser af personer med influenza er nemlig igen steget.
Nye tal
Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, der dækker over perioden fra 22. januar til 28. januar.
Det står på instituttets hjemmeside.
I samme periode er antallet af påviste tilfælde og indlæggelser med covid-19 fortsat faldende.
Influenza A
Det er især tilfælde og indlæggelser af personer, der er smittet med influenza A, der er steget.
Det er influenzavirus A, der som regel er skyld i de fleste tilfælde.
Men det er ikke kun den type influenza, der cirkulerer i samfundet.
Statens Serum Institut skriver, at der også ses et lille antal tilfælde af influenza B.
På retræte
Til gengæld er der andre sygdomme, der også fortsat er på retræte.
Der har den seneste uge været færre tilfælde af RS-virus, kighoste og mycoplasma.