Så mange tyvstarter på skrabekalenderen

Undskylder over for ekspedienten, når de vil have præmier udbetalt før den 24. december

Offentliggjort

Danske Spils skrabekalendere har allerede været til salg i et stykke tid.

Og selv det egentlig er meningen, at man skal åbne en låge hver dag fra den 1. til den 24. december, er der mange, der "snyder" og skraber forud.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse lavet af YouGov.

Så mange gør det

Det er faktisk hver anden dansker, der har prøvet at skrabe forud.

Og hele 15 procent af danskerne har prøvet at skrabe hele kalenderen inden 1. december.

Ni procent svarer i undersøgelsen, at når de kommer ned i butikken før tid med en helt skrabet kalender og ønsker en gevinst udbetalt , så undskylder de over for ekspedienten og prøver at retfærdiggøre, at de har skrabet forud.

Danske Spils Quick-kalender er populær blandt danskerne - nogle starter dog før tiden.

Topgevinst på en million

Årets juleskrabekalender har efterhånden været i handlen siden midten af oktober.

Ingen har dog endnu indløst nogen af de fem topgevinster på en million kroner, så der er håb endnu.

Fakta om Danske Spils juleskrabekalender

Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.

Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).

Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.

I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.

Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.

Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.

Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.

Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.

Kilde: Danske Spil

Det er ti juletræer, der udløser en million gode danske kroner.

Juleskrabekalenderen har eksisteret siden 1994 og koster stadig 50 kroner, som den gjorde fra begyndelsen.

Powered by Labrador CMS